top of page

Hold i Helios

Foreningen har en stærk holdkultur, der favner bredt i forhold til spiltyper. Når du deltager på et hold, bliver du en del af en gruppe, som løfter et større fælles koncept. Selvom du kan have stor indflydelse individuelt i spillet, er det ofte holdene, der former landskabets lejre og skaber fraktioner.

​

Hvis i ønsker at stille hold i Helios, kan i læse mere om det her.

​

Nedenfor finder du en liste over alle kampagnens hold, som løbende opdateres.

Helios

Midt i Ahrenfeldt Len, i den nordlige del af det gamle Gothia, breder Rakneslund sig ud – et skovklædt og bakket område, hvor gamle stier snor sig gennem tæt krat, og hvor historier hviskes i vinden mellem trækronerne.

 

Her, hvor landene Gothia, Santillia og Darkoniens grænser mødes, udspiller sig en levende fortælling, hvor dine valg, alliancer og handlinger former fortællingen: Velkommen til Helios.

​

Helios er en månedlig live-rollespilskampagne, der foregår i Niraham-universet og inviterer eventyrere fra 12 år og opefter til at være en del af noget større. Hver spilgang bringer nye udfordringer, uventede alliancer og episke øjeblikke i skovens skygger. Her er det ikke kun sværd og magi, der afgør skæbnen – det er også mod, venskab og kløgt.

​

Helios spilles året rundt i Geelskov ved Holte, og for at være med skal du blot være medlem af Hareskovens Rollespilsforening eller købe en billet til en spilgang.

Men først og fremmest: Du skal have lyst til at være en del af et levende fællesskab, hvor fantasien får lov til at blomstre, og hvor både gamle og nye spillere skaber noget sammen – ét skridt ad gangen.

461997377_8581747235253511_1611553353782393149_n_edited.png
bottom of page