top of page
Forest

Aktiviteter

Velkommen til Rollespilsforeningen Hareskoven – et fællesskab for eventyrere, historiefortællere og fantasifulde sjæle!

 

Vi er en af Danmarks største og ældste rollespilsforeninger, hvor vi gennem rollespil  og bordrollespil skaber episke fortællinger i magiske verdener. 

 

Uanset om du er ny i rollespillets univers eller en erfaren spiller, har vi plads til dig. Vores aktiviteter spænder fra store kampagner i skovene til hyggelige bordrollespilsaftener, hvor kreativitet og fællesskab er i centrum.

​

Her på siden finder du en liste om samtlige af foreningens aktiviteter.

 

Hareskoven glæder sig til at byde dig velkommen i fællesskabet og sammen skabe uforglemmelige eventyr i skovene omkring Storkøbenhavn.

Nordlenets Saga

Nordlenets Saga er Danmarks ældste kørende rollespilskampagne, tiltænkt for deltagere over 15 år.

​

I skyggen af Hareskovens træer og bakker, kan du dykke ned i en verden fyldt med eventyr, intriger og kampe, hvor du kan udvikle din karakter og deltage i en levende fortælling. 

​

I Nordlenets Saga spiller vi året rundt, med overnatningsspilgange i sommerhalvåret. Der er oftest over 200 deltagere på en sommerspilgang og over 100 i vinterperioden. 

 

Vi spiller i Niraham universets 'Vinterskoven', hvor tre lande grænser op mod hinanden - Narabond, Roul-Assin og Santillia. 

 

Vinterskoven er et område fyldt med konflikt og mørke væsener. Spillet foregår langs en handelsrute mellem kongerigerne, og er kendt for at være et af de farligeste og mest lovløse områder i Niraham.

 

Spilgangene foregår i Hareskoven i Ballerup, hvor vi spiller Lørdagen op til d. 1. søndag i måneden.

245081529_10227147834861362_717975036295639198_n(1).jpg
461997377_8581747235253511_1611553353782393149_n.jpg

Helios

Helios er en kampagne for rollespillere over 12 år. Her oplever du et spændende og intenst eventyr i fantasyuniverset Niraham.

​​

Spillet foregår grænselandet mellem Gothia (nu Ny-Narabond) og Santillia, et område præget af bjerge, bakker og dybe skove, der fører mod Darkonien, dværgenes rige. 

 

Det er en region fyldt med forskellige væsner og kulturer, hvor magtkampe og konflikter opstår på tværs af fraktioner.

​

Det kuperede terræn i Geelskov skaber både mulighed for storslåede slag og taktiske udfordringer, men også for diplomatiske alliancer og spændende møder. 

 

Spillerne kan bygge lejre, udforske ukendte områder og tage del i de mange historier, der udspiller sig i Niraham.

Helios afholdes året rundt, med cirka 80 deltagere pr. spilgang. 

​

Spilgangene finder sted i Geelskov i Holte og ligger fast den fjerde lørdag i hver måned.

​

Træd ind i Nirahams verden – et sted, hvor helte og skurke formes, og hvor dine valg kan ændre historiens gang!

EOS

EOS er en liverollespilskampagne for børn og unge fra 6 til 14 år, hvor du kan opleve spændende eventyr i fantasyuniverset Niraham. 

 

Her er plads til både nybegyndere og erfarne spillere, og med masser af låneudstyr er det nemt at komme i gang.

​

Spillet foregår i Yxendalen, en frodig dal kendt for det majestætiske Livstræ, som er hjemsted for skovelvere.

 

Men dalen er langt fra fredelig – handelsrejsende, eventyrere og mystiske væsner fra hele Niraham besøger områdets kro, hvor alliancer formes, konflikter opstår, og skæbner flettes sammen.

​

Radiomarken i Lyngby danner rammen om EOS-kampagnen og byder på en blanding af åbne sletter og skovområder, der skaber perfekte omgivelser for både store slag, taktiske udfordringer og spændende forhandlinger. 

 

Hver spilgang byder på nye eventyr, hvor spillerne kan vælge mellem forskellige fraktioner, udforske den mystiske dal, og tage del i de mange historier, der udspiller sig i Niraham.

​

For at deltage i EOS skal man enten være medlem af Rollespilsforeningen Hareskoven eller købe en dagsbillet. Spilgangene afholdes året rundt og finder sted den tredje lørdag i hver måned.

​

Træd ind i Nirahams verden – et sted, hvor venskaber opstår, eventyr venter, og hvor dine valg kan forme historiens gang!

463094006_962468125917377_1580117025123585410_n_edited.png
453526148_1018377683279068_2427986142284623528_n(1)_edited.jpg

Bordrollespil

I Rollespilsforeningen Hareskoven inviterer vi til spændende bordrollespil (PnP) hver anden torsdag i Tyrolerhuset ved Radiomarken, Nybrovej 315, Kgs. Lyngby.

​

Vores bordrollespilsaktiviteter er åbne for alle medlemmer ved tilmelding, og vi har i øjeblikket fire aktive kampagner kørende. 

 

Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, er der plads til dig i vores fællesskab.

​

Har du en idé til en ny kampagne? Vi gør det nemt at starte din egen! Du skal blot kontakte bestyrelsen, og så længe kampagnen er åben for foreningens medlemmer, hjælper vi dig godt i gang.

​

Vores PnP-projekt blev lanceret i 2024 med støtte fra SparNord Fonden, som bidrog med opstartskapital. 

 

Derfor råder foreningen over alt det nødvendige udstyr, så du kan tage på eventyr i fantasiens verden uden bekymringer.

​

Kom og vær med – vi glæder os til at spille med dig!

Krigslive Holdet

Rollespilsforeningen Hareskoven har deltaget i Krigslive siden 2023, et årligt dansk liverollespil i Warhammer Fantasy universet.

​

Krigslive er en tilbagevendende begivenhed, der samler rollespillere fra hele landet og lægger vægt på enhedskamp, uniformering og hierarkisk struktur, hvor deltagerne kæmper i formationer og oplever soldaterlivets udfordringer.

​

For at støtte medlemmernes deltagelse har foreningen investeret i udstyr, herunder hellebarder, spyd, skjolde og lånerustning til dem som mangler.​

​

Krigslive​ holdet er et inkluderende projekt som har plads til alle foreningens medlemmer. Det er et fælles projekt som fortsat fordrer et stærkt sammenhold på tværs af foreningens mange grupperinger. 

​

Foreningen stiller til Krigslive med følgende enheder:

​12. Averheim: 

Foreningens primære krigslive enhed, også kendt som "klumpen" grundet dens størrelse og pansring. I klumpen kæmper man med spyd eller hellebard og tung pansring.

​​​

626. Averland: 

Ballade enheden "626 Averland" er en nyoprettet enhed som består af tidligere fanger gjort soldater. Enheden møder fjenden lige på, om det er en flok spyd der skal ædes eller en kanon der skal løbes ned. Her slås man med skjold i medium pansring.

​

21. Averland: 

Kanonen Magrethe er ved at blive bygget og danner grundlag for foreningens nyeste enhed. Enheden er en lille håndfuld som fragter kanonen til og fra kampen, sikre den er smurt og klar til krig. Og hvis alt andet går galt, må de gribe sablen når fjenden kommer løbende.

​

​Foreningen lægger vægt på inklusion og har derfor indført sponsorbilletter. Disse billetter er prissat højere for at skabe en pulje, der kan hjælpe økonomisk udfordrede medlemmer med at deltage. Identiteten af både sponsorer og modtagere holdes fortrolig.

​

For at deltage skal du skrive til udvalgets kontakperson, Lucas Geisler.

​​​

347427614_814167796716514_7409885210172093616_n.jpg
246390416_10158624160008526_5043059438883205111_n(1).jpg

Sommerscenarier

I Rollespilsforeningen Hareskoven arrangerer vi jævnligt spændende scenarier for alle vores medlemmer – og nogle gange åbner vi endda dørene for resten af rollespilsmiljøet. 

 

Vores mål er at skabe uforglemmelige oplevelser, hvor fantasien får frit spil, og hvor deltagerne kan fordybe sig i fascinerende verdener fyldt med drama, eventyr og magi.

​

I 2025 inviterer vi til Elementernes Kamp – et stemningsfuldt scenarie i for de mindre, hvor de urgamle naturkræfter tørner sammen i en episk strid. Hver af verdens elementer har sine trofaste tilhængere, og kampen om verdens balance er intens.

​

Vi har tidligere afholdt scenarier i Niraham-universet, hvor deltagerne har udforsket en dyster grænseby befolket af lyssky skikkelser, snedige lykkeriddere og mystiske væsener fra nattens mørke.

 

Her har overnaturlige hændelser og politiske intriger skabt en intens stemning, hvor ingen kunne vide sig sikre, og hvor alliancer og forræderi gik hånd i hånd.

​

For at fremme endnu flere fantastiske rollespilsoplevelser ønsker bestyrelsen at støtte og opfordre til afholdelse af sommerscenarier i samarbejde med foreningen. 

 

Har du en idé til dit drømmescenarie? Vi vil meget gerne opfordre dig til at kontakte os og pitche dit koncept. 

 

Sammen kan vi bringe nye, spændende verdener til live!

​

Skriv til bestyrelsen@hareskoven.dk

bottom of page