Vores Forening
Rollespilsforeningen Hareskoven er en forening, som har til formål at arrangere rollespil for børn, unge og voksne gennem kampagnerne EOS, Helios og Nordlenets Saga.
Hareskoven er et aktivt fællesskab, hvor foreningens medlemmer har mulighed for at udfolde sig både fysisk, praktisk og kreativt. Dette er med til at danne et bredt socialt netværk, hvor man kan tilbringe tid sammen både i foreningsregi og privat.
​
Vi består af næsten 400 medlemmer, og er en af Danmarks ældste kontinuerlige rollespilsforeninger. Derfor har vi et bredt fællesskab med oceaner af historie og kultur som vi glæder os til at dele med dig.
​
I netop vores forening finder du en bred vifte af rollespil - og aktiviteter, som kan følge dig igennem hele livet. Vi har faste månedeliger rollespilskampagner for alle aldersgrupper, og tryghedsværter som let kan føre dig videre mellem de forskellige aktiviteter.
​
Hos os er det muligt at deltage i det omfang der passer dig, om det så er en enkelt gang om måneden, eller om du har behov for at fylde de fleste weekender med fantasi og magi.​
​
Hos RF Hareskoven, begynder fællesskabet i barndommen - og vokser med dig hele livet.
Find os online


Tryghed og Trivsel
Tryghed er fundamentet for et sundt fællesskab. Derfor har bestyrelsen nedsat et trygheds-udvalg, der har til opgave at sikre, at alle medlemmer føler sig velkomne, respekterede og trygge i foreningens sammenhænge ud fra retningslinjerne for foreningens samværspolitik.
​
Tryghedsudvalget fungerer som foreningens tryghedsværter og kan hjælpe med at guide dig trygt igennem foreningens aktiviteter, eller de udfordringer du måtte møde på vejen.
Vores Kerneværdier
Fællesskab og Inklusion
Vores forening er et aktivt fællesskab, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og erfaring. Vi arbejder målrettet for at skabe et inkluderende miljø, hvor man føler sig velkommen og værdsat.
Tryghed og Trivsel
Et trygt og anerkendende fællesskab er fundamentet for al vores aktivitet. Vi prioriterer mental og fysisk trivsel, og vi har klare rammer, der sikrer respektfuld omgang og ansvarligt samvær til foreningens arrangementer.
Kreativitet og Personlig Udvikling
Gennem rollespil styrker vi deltagernes fantasi, empati og samarbejdsevner. Vi ser leg og fortælling som redskaber til at fremme selvudfoldelse, selvtillid og refleksion – især blandt børn og unge.
Frivillighed og Demokratisk Deltagelse
Vores aktiviteter er båret af frivillighed og et stærkt foreningsengagement. Ved at fremme medindflydelse og ansvarsfølelse hos vores medlemmer, hjælper vi dem med at styrke deres demokratiske kompetencer.
Dannelse og Færdigheder for Livet
Rollespil giver mulighed for at tilegne sig vigtige sociale og personlige færdigheder, herunder kommunikation, konflikthåndtering og kritisk tænkning. Vi ser vores arbejde som et supplement til formel læring og et bidrag til livslang dannelse.

Kontakt os
Nedenfor finder du vores kontaktoplysninger. Vi vil meget gerne hjælpe dig, så tøv ikke med at tage kontakt, hvis du har spørgsmål, brug for information eller har en særlig forespørgsel. Hvis du er i tvivl om hvem du skal sende din henvendelse til, kan du læse mere om det her.
​
Vi ser frem til at høre fra dig!
Arrangørerne
Bestyrelsen
Tryghedsudvalget



Læs her, hvordan du kontakter den korrekte arrangørgruppe.


